Lissabon er Europas ældste by med gamle bydele på
bjerglignende højder med brostensbelagte snævre gader og huse med bittesmå
lejligheder uden indlagt varme eller aircondition grundet deres bevaringsværdighed. Der er utrolig mange turister. Det virker næsten
som om der er flere turister end indfødte, og som jeg har læst det, har
Portugal heller ikke mange tilslørede muslimer eller mange muslimer i øvrigt –
hovedsagelig pga. at landet er fattigt og derfor ikke et attraktivt valg for
muslimer. Portugiserne er åbenbart trætte af turister lige som spanierne, da der
et sted var skrevet med graffiti ”tourists
go home”, som man også er begyndt på i Spanien. Portugal er en fiskenation med
fiskerestauranter på et hvert gadehjørne. De er ikke så gode til det
kulinariske men maden er rimelig. Landet er i det hele taget rimelig billigt
prismæssigt, især hvis man holder sig lidt væk fra de gængse turiststeder. Det kan også anbefales at tage til Portugal sidst i september, da temperaturen stadig er høj men ikke ekstrem.
Birgit og jeg ankom tidligt mandag morgen kl. 9 uden at have
sovet i ca. 1 døgn. Jeg havde min sædvanlige lufthavnsservice, og vi kom derfor
også først i køen til taxaerne uden for – køen var temmelig lang, så det var jo
dejligt. Chaufføren gav os lidt sightseeing på vejen til den lejede lejlighed i
Castelo Sao Jorge, der er en fæstning med en slotsruin og beboelse på toppen af
et mindre bjerg, hvor vi kom til at bo allerøverst. Det viste sig senere, at chaufføren vist scorede
lige lovligt på den tur.
Lejligheden var meget lille men der var alt hvad man
behøvede også i køkkenet. Både indkøb og
seværdigheder viste sig også at være lette at komme til, og når turisterne
først var gået hjem sidst på eftermiddagen, var der dejlig stille til kl. 10
næste morgen.
Vi fandt ret hurtigt de 2 elevatorer, som gjorde det let at
komme ned fra bjerget til centrum. Elevatorerne var bygget efter det sidste
jordskælv. Den første elevator var nem at finde – den anden fandt vi kun ved et
tilfælde pga. en lommetyvs mislykkede forsøg. Elevatoren var åbenbart ikke
særlig kendt af turister, da den også lå lidt gemt i en smøge.
Første attraktion, som skulle afprøves, var den meget
legendariske sporvogn E28, som blev anbefalet brugt til sightseeing rundt i
Lissabons bymidte. Vi blev dog smidt af 2 gange og endte med at betale temmelig
meget for hele turen, da vi jo gerne ville tilbage til udgangspunktet. Vi
brugte det meste af eftermiddagen på denne attraktion og traskede efterfølgende
lidt rundt på vores stakkels ømme ben og endte med at spise neden for elevator 1
på en bakke så skrå at maden næsten faldt ned i munden, når man sad på den
”forkerte” side. Samme aften måtte vi gå tidligt i seng pga. den manglende
søvn. Der var en del larm i gaden inden turisterne gik hjem, og vi fandt ud af
at skraldemanden kom sent hver aften og hentede de små poser, som folk havde
lagt uden for dørene.
Dagen efter stod vi op omkring kl. 8 og spiste noget af den
morgenmad, som vi havde købt i det lille supermarked ved elevator 1 lige uden
for fæstningen. Derefter gik turen med bussen ca. kl. 11 (det tog noget tid at
finde ud af hvor og hvordan vi kom til Europas (måske) største akvarium Ocenarium
i bydelen ved Oriente tæt på vandet – et forholdsvis nybygget og moderne område
med forretningskvarterer og indkøbscentre samt en fantastisk ny
tog/metrostation. Vi gik langs vandet i dejlig skygge og fandt et pænt udendørs
springvand at fotografere. Akvariet var lidt skuffende og vi blev ikke så
længe, så vi blev enige om at vi lige kunne nå Jadim Zoologico stik vest, som
vi dog først nåede omkring kl. 16:30 (1½ time inden lukketid). Prisen passede
ikke med vores oplysninger – det kostede hele €20.50 for at komme ind og så
havde både delfiner og pelikaner endda vinterferie. Det viste sig at være et af
verdens kedeligste zoologiske haver – oplevelsen blev dog reddet af bavianerne,
hvor ungerne åbenbart kunne løbe ud af buret og underholde gæsterne mens de
gamle sad bag tremmer og behændigt greb, hvad man kastede til dem.
Det var let at finde tilbage med metroen, hvor gaderne var
fulde af restauranter tæt på stationen Baixa-Chiado - et centralt knudepunkt
for samtlige metrolinjer. Inden vi drog hjem til lejligheden spiste vi på en af
restauranterne og blev ”snydt” igen af prisen, som ikke inkluderede ”side dish”.
Onsdag igen lidt sent af sted (som blev tilfældet hele turen, men vi var jo
også på ferie) til Sintra og Pena-slottet. Vi købte en Viva-kort, som kunne
påfyldes løbende. Efterhånden fik vi stor erfaring med transportsystemet. Det
tog ca. 40 min. med tog og vi ankom sammen med en masse andre turister. Der var
så mange at der skulle flere busser til. Bussen tog os den lange meget stejle
vej til toppen af bjerget hvor slottet lå øverst oppe. Birgit var godt nervøs
for at bremserne ikke virkede, men hun klarede at blive i bussen hele vejen op.
Igen måtte vi betale kassen for at komme ind (€14) hvis vi ville se både
slottet indvendigt og den kæmpestore park omkring det. Jeg syntes dog at slottet var mere
imponerende udvendigt end indvendigt – men jeg har jo også set meget. Slottet bliver kaldet et torneroseslot, fordi
det har mange forskellige farvede bygninger – er ret lille men utrolig
charmerende. Udenfor nåede vi kun at
komme til stenkorset (high cross) fra det 16. århundrede på det øverste peak
modsat slottet – parken var simpelthen for stor. Så gik turen tilbage til
Lissabon, hvor vi spiste i en af sidegaderne omkring Rua de Victoria, som blev
omdrejningspunktet og den nemme vej til Sao Jorge med de 2 elevatorer. Denne
gang kom vi til at betale ekstra for det brød, en minirund hård ost samt sardinpatê
i 2 bittesmå flade metaldåser, som vi ikke havde bestilt men som blev sat på
bordet og som vi tog for givet hørte med, hvor vi tog det i vores tasker
bortset fra den lille runde ost, der smagte som Cheddar og som vi spiste. Det
viste sig, at de 2 brødhumpler var tørre dagen efter og sardinerne smagte ad
pommern til og måtte smides ud. Det kostede os ekstra €5. Da vi skulle tage
elevatoren som sædvanlig opdagede vi, at de lukkede kl. 21 (der var altid
beredskab i tilfælde af svigt), så vi måtte tage en taxa til fæstningens
indgang.
Torsdag tog vi af sted til Cascais for at bade – først gik
vi til Rossio togstation men der var en kø så lang som et ondt år og var ikke
den togstation vi skulle bruge, så vi måtte tilbage til ”vores” metrostation for
at køre til metrostationen Cais do Sodré, hvor forbindelsen var til Cascais,
som er en lille mondæn badeby ud til Atlanterhavet ca. 45 min. med tog fra
Lissabon. Vi startede med at gå på strandpromenaden og derefter ned ad byens
meget lille og charmerende gågade, hvor vi fik lidt at drikke og blev vidne til
nogen af de protester, som pågik rundt omkring i Portugal i forbindelse med et
kommende ”kommunalvalg”. Vi havde også observeret unge gå råbende igennem
Lissabons centrum. Vi tilbragte noget tid bagefter ved den dejlige sandstrand –
vandet var for koldt til mine knæ men Birgit var meget begejstret, da hun først
kom under. Vi nåede hjem forholdsvis sent og valgte at spise i nærheden af
lejligheden, hvilket var det mest dårlige valg hidtil mht. spisested – jeg fik
brændt kylling, som var næsten uspiselig. Udmattelsen begyndte at vise sine
tænder.
Fredagen skulle tilbringes på nogen af de markeder, som jeg
havde fundet på nettet. Vi startede med at gå, hvilket viste sig at blive en
længere gåtur end forventet. Birgit havde fundet ud af at metrostationerne ikke
lå så langt fra hinanden, men det betød jo ikke, at det var hurtigere at gå til
markedet Feira na Avenida, som skulle ligge på Avenue da Liberade. Det viste
sig, at det kun var der 1 gang om måneden, så vi gik forgæves temmelig langt.
Så satte vi næsen efter det næste marked Santo Estevão Urban Fair, som skulle
ligge i nærheden af et museum ved vandet. Det viste sig imidlertid at det lå længere
væk end forventet, at vi måtte opgive på vejen, da vi ikke umiddelbart viste
hvilken bus vi skulle tage og vi allerede havde gået meget. Vi gik også i midt
i solen i 30 grader, hvilket tog pippet fra os. Så efter al for meget spadseren
– dog af meget snævre og charmerende gader kom vi tilfældigvis forbi en
kinesisk restaurant, som vi besluttede at komme tilbage til senere for at spise
fordi den lå så tæt på en metrostation – Martim Monitz. Og med held i uheld
fandt vi et kæmpe kopimarked i forbindelse med metrostationen, som kun var 2
stop fra ”vores” metrostation. Efter at have fået en god hvil hjemme og et bad
vendte vi tilbage for at spise og nåede så også at opleve de unge fylde gaderne
for at feste.
Lørdag, som var sidste hele dag, besluttede vi os for at
prøve at finde endnu et marked Feira da Ladra, som skulle være et ikonisk
marked med både brugte og nye ting – det viste sig også at ligne en blanding
mellem et loppemarked og almindeligt udendørsmarked, og jeg fandt et billigt
blåt læderbælte og nogle smykker. Af skade havde vi taget en tuk-tuk, som blev
kørt af en ung studerende, der tog os op til et fantastisk udkikspunkt tæt ved
markedet. Han fortalte også lidt historie om Sao Jorge fæstningen, hvor
portugiserne havde jaget Mauerne på flugt for nogle hundrede år siden. Vi
besluttede efterfølgende, at vi også ville inspicere det andet marked, som vi
havde fundet dagen før. Det viste sig, at markedet var betydelig større end vi
havde troet. Det var ikke blot under jorden men fyldte en hel blok i sidegaden,
der lå op til – der var faktisk forbindelse hele vejen under jorden. Vi nåede derfor ikke hjem så tidligt som
forventet for at slappe af men fik os alligevel taget sammen til at prøve at
finde den kinesiske ”restaurant” som jeg havde læst på nettet skulle være
speciel. Vi pegede en taxa og kørte til Bairro Alto – hvor vi endnu ikke havde
været. Restauranten viste sig at være en ”gammel” pub med plysstole og
udstillingsmontre fra gulv til loft med alle mulige sjove og forskellige
udstillingsting. Efter en drik gik vi igen for at finde et sted at spise og
endte med igen med at gå hele vejen til det kendte område omkring elevatorerne,
hvor vi spise inden vi skyndte os hjem for at nå at få lidt søvn inden den
tidlige afgang til lufthavnen.
Lisbon is
one of Europes oldest cities with many old city areas on very narrow and steep
cobbled streets and houses with tiny flats without central heating or airconditioning
protected as worth preserving. There are
extremely many tourists – almost more than native people or so it seems and
also without many muslims, mostly because – to what I have read – that Portugal
is a poor country and therefore not a good choice for muslims, as there are not
many social benefits. Obviously Portuguese people are tired of tourists just as
the Spanish people, as on one spot they had written with graffiti ”tourists go home”, just like in Spain. Portugal
is a fishing nation with a fish restaurant on each street corner. They are not
especially good with regard to culinary delights but the food is eatable. In
all the country is cheap especially if you stay away from the tourisst areas. It is also recommended to go to Portugal end of September, as it is still hot but not extremely hot.
Birgit and
I arrived early Monday morning around 9 am without having had any sleep at all
for about 24 hours. 1 døgn. I used my usual airport service, and consequently we got first in line
to the taxis – many people were queeing so that was fortunate. The driver gave
us a little sightseeing on the way to the rented flat in Castelo Sao Jorge,
which is a fortress with the remainings of a castle and old residentials on top
of a high hill, where our flat was at the peak of the hill. It turned out later
however that the driver obviously had his share of price for the tour.
The flat was
very small but had all you needed in. Also the kitchen was well equipped. Both
shopping and sights were easy accessable and when the tourist had gone home
late in the evening it was a nice and quiet place until the next morning around
10 am when the tourists returned and the children went to school.
Pretty
easily we found the 2 elevator which made descending the steep hill and reach
the city center very easy. The Elevators were built after the last
earthquake. The first elevator
had been easy to find the other one however we found by accident because of an
unsuccessful pickpocket attempt. This elevator was obviously not very known by
tourist as it was hidden well in a smalle alley.
The first attraction
to be seen and tested was the legendary tram E28 which was recommend as a mean
for sightseeing around Lisbon city center. We were however kicked out of the
tram twice and ended up paying a fairly great amount for the whole trip, as we
wanted to get back to the starting point. We spend most of the afternoon on
this attraction and afterwards we walked a bit here and there on our poor sore feet
and ended up eating by elevator 1 on a hill so steep that the food almost fell
into your mouth from the plate of you were on the “wrong” side of the table. The
same evening we had to go to bed early because of the lack of sleep. It was a
bit noisy in the streets before the tourist went home and we also later found
out the garbage man came every evening to collect the garbage left outside
people’s front door.
The next day
we got up about 8 am and had some of the breakfast which we had bought the day
before in the little supermarked by elevator 1 just outside the fortress. The
excursion to the Europe’s (maybe) biggest aquarium Ocenarium was by bus around
11 am (it took some time to find out where and how to get there). The Ocenarium is placed in the area
of Oriente close to the sea. The area is rather new and with modern buildings with
business and shopping centers and a brand new train/metro station. We walked along the water in a nice shade and
found a nice outdoor fountain and took our first and only selfie. The aquarium
was a bit disappointing so we did not stay long and agreed that we could make
it to the Jadim Zoologico in the opposite direction in west Lisbon area before
they closed. We arrived just 1½ time before closing time. The price certainly
did not match our information – the tickets were €20.50 each and both dolfins
and pelicans were off on a winter holiday. It turned out to be one of the most
dull zoo I ever visited – the impression was however soften a bit by the
baboons, the infants of the baboons were able to run outside the bars and
entertain the zoo guests while the old ones had to stay behind and look but
they were good at catching the pieces of apple thrown to them.
It was easy
to find the way back to the subway Baixa-Chiado next to the streets full of
restaurants –which subway seemed to be a central hub for all subway linies.
Before going back to the flat we ate one of the restaurants and felt a bit cheated
again because of the price which did not include side dishes such as rice. Wednesday
again we left the flat a bit late (actually we did that all week but it was
vacation) to Sintra and the Pena castle. We bought a Viva cart which was an
add-on cart. We quickly gained great experience with the transport system. It
took about 40 minutes with the train and we arrived together with a bunch of
other tourist. All of them with the same purpose as us and it took a lot of
busses. A bus took us the long and steep way to the top of the hill with the
Pena castle on the very top. Birgit was very nervous that the brakes would work,
but she managed to stay on the bus all the way to the top. Again we had to pay a
lot to get in €14) if we also wanted to see the castle inside. I found however
the castle more impressive outside than inside but I have also seen a lot and
not easy to impress. The castle is
called the palace of the sleeping beauty because of its design and various
coloured building sections – it is rather small but very charming. We did not make much of the huge park – only
the stone cross (the high cross) from the 16th century on the
opposite peak of the castle. Back to Lisbon arriving for a late dinner in one
of the alleys around Rua de Victoria which had become the turning point to us
and the easy way to Castelo Sao Jorge with the 2 elevators. This time we paid
extra for some bread, a tiny round cheese and 2 sardine patê in tiny flat
containers – things we haven’t ordered at all and took for granted were included
in the meal, which is why we put in our bags apart from the little round cheese
tasting like Cheddar and which we ate. It tourned out that the 2 bread hunks
was very dry the next day and the sardines tasted like something you don’t want
to eat and we had to throw those 2 containers out. We had paid €5 for these
extras. Afterwards when we went to the elevator we discovered that they closed
at 9 pm (because there had to be security people for safety reasons).
Consequently we had to take a cab and fortunately they are not expensive.
Thursday we
went to Cascais for swimming – first we went to the train station Rossio but
people were queueing in long lines and besides it was not the train station we
needed so we had to go back to ”our” subway and take the line to Cais do Sodré which had
the connection to Cascais – a small fashionable seaside town by the Atlantic ocean about 45
minutes with train from Lisbon. We started to walk along the beach and
continued to the center of the small town and its narrow charming pedestrian street
where we had a drink and witnessed a ongoing protest in Portugal due to a
coming municipal election. We had already observed young people walking in the
streets of center Lisbon shouting. We
spend some time at the lovely beach – the water was unfortunately too cold for
my knees but Birgit was very excited about it after having defeated the cold. We
arrived home late and choose to eat close by the flat which was a very bad
choise – I had a burned chicken which was almost uneatable. Exhaustion began to
show its teeth.
Friday was
chosen to explore the Portugal markets which I have found on the internet. We
started to walk which turned out to be a longer walk than expected. Birgit had
discoveret that the subway stations were not far apart but unfortunately it did
not mean it was faster to walk to the Feira na Avenida market which was going
to be on Avenue da Liberade. It also turned out unfortunately that this market
was only once a month so we walked a long way in vain. We decided to go for
another market Santo Estevão Urban Fair instead. This should close to the
museum by the water however it turned out that it was much further away than
expected and again we had to give up finding it but for different reasons as we
did not know what bus to take and we already had done a lot of walking that day.
We were also walking in the sun and the temperature was about 30 degrees which
took the Mickey out of us. After a lot of walking – this time however in small
narrow and charming old streets by accident we passed a Chinese restaurant and
decided to go back there and eat later because it was conveniently placed close
to the subway station Martim Monitz. Our luck was also that by accident we
found a huge copy marked connected to this station only 2 stops from “ours”. After a shower and a rest we returned to the
restaurant and had a pleasant meal and saw how the young people filled the
streets to party Friday night.
Saturday –
last entire day – we decided to try to find the last market on my list Feira da
Ladra which should be an iconic market with old and new stuff – and so it was
and I bought a cheap belt and some jewelry. Tought by yesterday walking we took a tuk-tuk
to the market. It was run by a young student who took us to a fantastic place
for a view over Lisbon close to the market. He also told the story about the
fortress Sao Jorge and how the Portugueese had chased the Mauerne away some
hundred years ago. After visiting the
market we decided also to inspect the copy market from yesterday and that was a
good idea. That market was considerable bigger than first anticipated. It covered not a huge area underground
but an entire blok down a pedestrian street next to the subway. We did not manage to get home early to relaxe
but as it was the last day we decided to find the spectacular Chinese
restaurant that I have read about on the internet. We got ourselves a
cab and drove to the area of Bairro Alto where we had not been yet. The restaurant turned out to be an
”old” pub with plush chairs and showcases from the floor to the ceiling with
every possible and funny things. After a drink we went to find a place to eat
but ended up in our well known area by the elevators where I had duck (not specifically
tasty but a lot of meat). After the meal we hurried home to get some sleep
before we had to get up very early for the flight back to Denmark.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar